Spring til indhold

Gislinge skole

Velkommen til Gislinge skole
billede af gislinge skole

Skolen er bygget i 1981, men der er i to omgange bygget til, så vi nu har en skole med virkelig gode faglokaler. Skolens musiklokale ligger i umiddelbar forbindelse med en stor sal, hvilket giver mange muligheder for udfoldelse. Salen bruges også af lokalsamfundet i forbindelse med forskellige arrangementer.

Alle klasselokaler er udstyret med interaktive tavler og også i visse faglokaler og fælles læringsrum, er der interaktive tavler til rådighed.

Området omkring skolen giver børnene mulighed for, at bevæge sig på mange forskellige måder. Der er multibane, som børnene benytter hele året rundt.

I Gislinge går der ca. 200 elever fordelt på 0. klasse – 9. klasse – Vi har et trygt miljø, hvor stort set alle børn og voksne kender hinanden. Vi lægger vægt på, at hver dag bliver "en god dag".

Eleverne og deres musiklærer har lavet en sang, om hvordan "En go' dag" er på Gislinge Skole.

Hør "En go' dag" her

Gislinge ligger på landet, men alligevel tæt på byen – ca. et kvarters kørsel fra Holbæk bymidte. Mange børnefamilier har valgt at bosætte sig i Gislinge, da det er et godt sted for børn. ”Byen” er overskuelig, og der er flere tilbud om forskellige fritidsaktiviteter. Der er et stisystem i byen, så børn kan færdes trygt væk fra større veje.

Vi har grønne legeplads områder, som giver plads til masser af leg, motorisk udfordrende for de små, og giver inspiration til leg til de større børn. Derudover har vi en fin multibane som oftest bruges til de lidt større elever.
Vi drømmer om en idrætslegeplads til de større børn.

 



Feedback

Sidst opdateret

09.01.2024

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen