Spring til indhold

Princip for lejrskole og hyttetur

Alle elever får mulighed for at deltage i lejrskole / hyttetur mindst tre gange i løbet af deres skoleforløb. 

Skolebestyrelsen betragter lejrskole som en vigtig del af undervisningen, der har en væsentlig funktion i forhold til: 

  • Klassens trivsel og øvrige sociale liv
  • Et øget kendskab til andre dele af Danmark eller nabolande, herunder sociale, kulturelle og geografiske forskelle og ligheder
  • Øget faglig viden, hvor det faglige indhold kan være på tværs af fag og være starten, midtvejs eller afslutningen af et fagligt forløb, som klassen arbejder med

Skolen tilrettelægger lejrskole / hyttetur på en sådan måde, at:

  • 2. klasse: 1 overnatning
  • 5. klasse: 2 overnatninger
  • 8. klasse: 4 overnatninger

 

Forældrenes tilskud

Der kan indbetales et tilskud til lejrskoler fra forskellige arrangementer og / eller klassekassen.

Klassen skal i denne sammenhæng opfattes som en helhed, hvorved samtlige elever får glæde af tilskuddet. 

Skolen opkræver desuden et beløb pr. barn pr. overnatning til forplejning.

Beløbet udgør aktuelt 75,- pr. barn pr. overnatning.

 

Skolens tilskud

Skolens tilskud til lejrskole / hyttetur udgør følgende:

  • 2. klasse: 3.000,- pr. klasse
  • 5. klasse: 500,- pr. elev og lærer (2 lærere)
  • 8. klasse: 1.000,- pr. elev og lærer (2 lærere)

 

 



Feedback

Sidst opdateret

09.01.2024

Ansvarlig redaktør

Hanne Birgitte Hellisen