Valg til skolebestyrelsen

Vi kan ikke drive en god folkeskole uden jer forældre, og nu har du mulighed for at gøre en forskel for alle børn og unge på Gislinge Skole ved at stille op til skolebestyrelsen i forbindelse med, at vi afholder suppleringsvalg.

Invitation til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Gislinge Skole

I inviteres hermed til at deltage i valg af skolebestyrelsen på Gislinge Skole. Du har mulighed for at deltage i valget på den skole, hvor dit barn er indskrevet pr. 1. august 2026.

Vi holder derfor informations-/opstillingsmøde torsdag d. 9. april 2026 kl. 17.00-18.00 i Salen på Gislinge Skole for alle interesserede.

Det er skolebestyrelsens forretningsudvalg, der er ansvarlige for afvikling af valget efter gældende regler. På opstillingsmødet vil der blive fortalt om skolebestyrelsens arbejde generelt, og om bestyrelsens sammensætning. 

Vil du læse mere om skolebestyrelsens arbejde?

Hvordan stiller du op til bestyrelsen:

Er du interesseret i at stille op, så kan det ske på opstillingsmødet, eller det kan ske ved direkte henvendelse til skoleleder Randi Hoffmann, fx på AULA. Hvis du ønsker at udsende valgmateriale til forældre via AULA, vil skolelederen være behjælpelig med dette.

Sidste frist for at meddele ønske om opstilling vil være fredag d. 10. april 2026. Herefter vil forretningsudvalget undersøge mulighed for fredsvalg, dvs. muligheden for at de opstillede kandidater kan aftale det videre forløb. Hvis fredsvalg ikke er muligt, vil forretningsudvalget igangsætte afstemning snarest herefter.

Hvem kan stille op til bestyrelsen:

Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vælges af- og blandt de personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Andre personer kan tillægges valgret og valgbarhed, f.eks. plejeforældre og andre.

Reglerne kan læses her.

Skulle du være i tvivl, om du kan stille op eller stemme, så kontakt skolens ledelse.

Valgperioden:

Valgperioden til skolebestyrelsen er 4 år. Hvis dit barn inden da stopper på skolen, kan din plads overtages af en suppleant eller ved suppleringsvalg.

Tidsplan for suppleringsvalget:

12. marts: Annoncering af valg på Aula og på skolens hjemmeside
12. marts – 10. april:  Periode for indmeldelse af sit kandidatur til skoleleder på Aula
9. april: Opstillingsmøde kl. 17.00-18.00 i Salen på Gislinge Skole.
15. april: Forretningsudvalget træffer beslutning om fredsvalg eller kampvalg
16. april: Udmelding om valgresultat, hvis der er fredsvalg
23. april – 7. maj: Afstemning afvikles, hvis ikke der fredsvalg
8. maj: Udmelding om valgresultatet
1. august 2026:  Den nye bestyrelse tiltræder

 

Senest opdateret 01-04-2025